Hvem jeg er..

Jeg håber lidt at dem der læser dette vil forstå mig bedre efter de har læst dette om hvem jeg er, og hvordan jeg er opvokset..

Okay.. Hele mit liv har jeg fået af vide at jeg skulle tænke på andre før mig selv.. Dermed har jeg faktisk fulgt det, og prøvet at leve op til de forventninger andre har sat om mig.. Jeg har altid tænkt på alle andre før mig selv, aldrig sat mig selv frem for andre.. Der er kun på et punkt hvor jeg sætter mig selv før andre, og det er min uddannelse, ellers har det altid været alle andre før mig selv..
Jeg tager mig af alle andres problemer, lytter til dem og hjælper dem.. Jeg støtter andre i deres valg og lader ofte være med at sige min rigtige mening.. Jeg vil ikke såre nogen overhovedet, men i stedet for såre jeg mig selv gang på gang..
Jeg har aldrig rigtigt lært at tage hensyn til mig selv, men da jeg begyndte stille at lære det gik det hele galt og jeg faldt tilbage til ikke at gøre det.. Jeg lever på andres forventninger til mig, deres kommentarer om mig og hvad de siger jeg skal, også selvom jeg ikke altid har hørt efter.. Det har haft ført til at jeg har været så langt ude, at jeg nåede briste punktet..
Jeg har aldrig fået af vide at jeg skulle tænke på mig selv, før her forleden aften.. Jeg skal i gang med en kamp om at finde mig selv igen, og mange vil nok sige at jeg kommer til at lave mange fejl i den periode det står på, men så må de/I tage de fejl med.. For det er fejlene der gør os til den vi er...
Jeg har prøvet så meget og jeg ved stadig ikke hvem jeg er.. Jeg lever på andres kompromisser og forventninger...

Alt det jeg skriver her, er noget jeg meget længe har haft meget svært ved at fortælle andre, og kun få ved jeg har det sådan og jeg lever mit liv sådan..

Jeg håber i forstår mig..

Lidt underligt?

Synes virkeligt at det er lidt underligt, så overfyldt af følelser jeg er lige nu? Virkeligt?


De sidste mange uger har jeg haft tænkt over ting jeg aldrig har haft tænkt over før..
Jeg har lige nu et had til nogle personer, som ikke en gang vidste jeg havde? Jeg er fortabt ude anelse om hvorfor. Føler mig splittet mellem mine følelser og min fornuft. Ved ikke hvad jeg skal gøre, uden egentligt at lade være med at sige det jeg vil sige, og så bare lade det ligge..
Forstår virkeligt ikke hvordan det kan være at det er kommet frem i mig, men det er det bare.


Lige i øjeblikket laver jeg noget hele tiden, for at undgå at græde, fordi jeg bare ikke kan komme videre fra det der er sket førhen, og det der sker i øjeblikket.


Jeg har nogle seriøse dejlige mennesker om mig, som hjælper mig med at være i gang hele tiden, og bare snakker til mig og spørger til hvordan alt ting går, uden at komme ind på hvad der går mig på.. Jeg virkeligt ikke se hvorfor at tingene går mig så meget på.. Visse mennesker kender måske til det, andre gør ikke, men sådan er verdenen jo..


Btw.. Nadia? Hvorfor helved er blevet "afhængig" af at læse din blog, hver gang du skriver noget nyt?! xD <3


- I am done!

Begyndt at blive ustabil..

Ja, som øverst står er det nok noget om hvordan jeg har det i øjeblikket..

Kan ikke rigtigt finde ud af tingene om mig selv i øjeblikket, og jeg stoler heller ikke på mig selv. Jeg ved inderligt ikke hvor det kommer fra, men det er der et eller andet sted.

Jeg er ustabil ang. om jeg nu gør det rigtige, for dem om mig, dem jeg holder og for mig selv? Er meget sårbar lige pt., og der skal ikke meget til før jeg bliver trist, eller begynder at tænke alt for meget over tingene.
Som jeg viser mig, ville andre nok sige at jeg er glad, frisk og stærk, men jeg er ustabil indeni pt. Jeg ved ikke hvad det er der trykker mig, men der er noget, og jeg har svært ved at råbe det ud til alle..

Forleden dag var jeg trist hele dagen, og havde meget svært ved at smile. Jeg lukkede alt ude om dagen, og om aftenen blev jeg ked af det, sur, irriteret og grov.. Jeg græd over hvordan jeg var og at jeg sårede dem om mig og dem jeg holder af/elsker, fordi jeg var sådan. Havde det dårligt med hvordan jeg opførte mig, fordi det ikke ligner mig at være sådan!

Der er noget i mig der siger at jeg skal passe på med hvad der sker om mig, og ikke altid tro det jeg år af vide. Noget andet i mig siger at jeg er begyndt at tænke for meget, og lukke alt inde i mig selv igen.

Tror jeg er bange for at åbne mig op for nye mennesker igen, og at min socialangst er begyndt at blusse op igen.

- Havde brug for at komme ud med det her, for at andre ved at jeg har en mistanke til det.

Gemmer mig bag facaden igen.

- I am done.

Lidt af min sommer

De første 3 uger af min sommer er gået ret hurtigt, synes jeg selv :o

Den. 24. Juni - den 15. Juli har jeg varet sammen Jes Arthur, uafbrudt.

Havde det hyggeligt ved ham. Mødte nogen han havde gået i folkeskole med, var til Kulinarisk Sydfyn (et fødevaremarked), var med ham til rollespil, var ude at spise på Nr 5 i Svendborg <3 (hor var det dejligt skat!<3), til 18-års fødselsdag i Århus, til fødselsdag i Christiansminde, Svendborg, været i biffen og se Transformers 3 med Jes og Jannich, været ved min far, hvor vi også var på camping, og så tog Jes Arthur så hjem i fredags )': <3

Lige siden han tog hjem, har jeg haft svært ved at falde i søvn, fordi jeg ikke har haft ham ved mig. Og nu hvor jeg er hjemme, keder jeg mig bare stort set hele tiden ):

Lørdag og søndag aften, var jeg da hjemme ved min far igen, så hyggede mig dernede :'D Men er begyndt at døje lidt med mit haleben igen ):

Det var det hele. See ya! :'D

Lige i øjeblikket

Jeg ved virkeligt ikke hvad jeg skal sige til det der sker i øjeblikket, både ved mig selv og herhjemme, men også ved dem jeg holder jeg holder af og elsker.

Er blevet sat ned i timer i på min praktikplads pga. en lille ting. Godt nok er det med at blive nedsat i timer fint nok med mig, men at det skal være pga. den enkle lille ting, det forstår jeg ikke, for det burde ikke være et problem.

Udover det blev dejlig sur på min UU-Vejleder i dag, pga hun sagde at hvis mit lille dilemma viser sig at ske, så kan alt blive som det var da jeg var lille, og dermed mente at jeg ikke skulle hvis det var. Det fik mig så både til at være sur, irriteret og ked af det, for hun bestemmer ikke min fremtid, det gør jeg selv. Hun nærmest skældte mig ud over det.

Og så det der ellers sker om mig.. Det hele bliver bare for meget på et tidspunkt, men man må tænke positivt, og så sige at det går over igen og så skal det nok gå frem ad..

Btw.. Dem jeg har snakket med, ved hvilket dilemma/lille ting jeg snakker om.

Eheheehehe i:

2007

2008

2009

2010

2011

Ja.. Jeg kom til at se på alle billederne af mig selv, og opdagede lige hvor meget jeg har ændret mig siden 2007! Det er faktisk utroligt! tilbage i 2008 og så til starten af 2010 var gik jeg ikke uden før en dør, UDEN at jeg havde make-up på! I dag er jeg jo ligeglad, for jeg har accepteret hvordan jeg ser ud, og kan nu gå uden make up! Det er altså lidt sjovt, når jeg tænker tilbage.. Dem der har kendt mig i længere tid, kan sikkert også huske hvor jeg gik klædt, var og så ud, og hvis så I tænker på den gang og så nu, så har jeg da forandret mig? Ja..
Man er nødt til forandringer før man finder ud af hvem man virkelig er. Jeg har fundet ud af hvem jeg er.. Men nogle gange kan jeg godt savne alle minderne! Specielt dem fra Hjultorvet i Viborg! Men folk ændre sig, og vi bliver ældre, så nu må vi nyde de minder vi har, og skabe nogle nye..
Ja.. Jeg tror faktisk det var det! :'D
SEE YA FOKES! :'D

Ja måske?

Ja, ikke alt kan ses med øjet

Ved ikke rigtigt selv hvor det kommer fra, men har her på det seneste være lidt fraværende, omkring nogle ting. Ved ikke hvorfor det er sket, men det er vel bare sådan noget der kommer og går? Ja, måske har jeg ændret mig? Jeg ved det ikke selv, føler jeg er som jeg altid har været, men er nok blevet mere "moden" i det. Har ingen anelse!

Derud over tror jeg er blevet afhængig af noget. Sover ikke specielt godt om natten, hvis jeg ikke kan hører andres vejrtrækning. Blandt andet når jeg er sammen med kæresten, og han falder i søvn før mig, hvor jeg kan mærke og hører når han sover, gør mig roligere, og får mig til at slappe, og gør så jeg får en god nattesøvn. Det lyder underligt, men sådan er det jo.

Ja.. i næste uge, om fredagen, smutter jeg ned til min elskede <3 Jeg glæder mig faktisk til det. Og nok også til at kunne få noget ordentligt søvn, men det går. Han siger jeg skal bruge ham hvis der er noget, men vil ikke ligge alt over på ham i:

See ya!