Jeg ved virkeligt ikke hvad jeg skal sige til det der sker i øjeblikket, både ved mig selv og herhjemme, men også ved dem jeg holder jeg holder af og elsker.
Er blevet sat ned i timer i på min praktikplads pga. en lille ting. Godt nok er det med at blive nedsat i timer fint nok med mig, men at det skal være pga. den enkle lille ting, det forstår jeg ikke, for det burde ikke være et problem.
Udover det blev dejlig sur på min UU-Vejleder i dag, pga hun sagde at hvis mit lille dilemma viser sig at ske, så kan alt blive som det var da jeg var lille, og dermed mente at jeg ikke skulle hvis det var. Det fik mig så både til at være sur, irriteret og ked af det, for hun bestemmer ikke min fremtid, det gør jeg selv. Hun nærmest skældte mig ud over det.
Og så det der ellers sker om mig.. Det hele bliver bare for meget på et tidspunkt, men man må tænke positivt, og så sige at det går over igen og så skal det nok gå frem ad..
Btw.. Dem jeg har snakket med, ved hvilket dilemma/lille ting jeg snakker om.
